Fællesskab og faglighed

Gode ord, der begynder med F. Vi giver dem selskab af ord og begreber som fantastiske oplevelser, faste venskaber, fede stunder. En ting er ord, noget andet er virkelighed. Et efterskoleophold er mange ting, men det er stensikkert, at du vil opleve disse ord blive til virkelighed her på Sdr. Feldings Efterskole.

Sdr. Feldings Efterskole er for almindelige teenagere, der har brug for ekstra hjælp til at læse og skrive. Det er vores speciale at hjælpe unge til at få succes med folkeskolens afgangsprøve. Det er målet, og du skal knokle med bøgerne og være parat til at arbejde ekstra for sagen.

Dit skema vil blive en god blanding af almindelige skolefag, sport, friluftsliv og kreative muligheder. Vi tror nemlig det
er vigtigt, at din hverdag bliver afvekslende og spændende. Skolen ligger frit ned til Skjern Å, som er én af vores foretrukne legepladser.

Med i værktøjskassen er også den nyeste brug af moderne teknologi. Vi er nemlig på forkant med gode faciliteter og dygtige lærere, som vil gøre deres bedste, for at du både får et fantastisk år med spændende oplevelser og et meget større fagligt overskud.

På Sdr. Feldings Efterskole har vi masser af erfaring med at undervise på mange forskellige kreative måder. Og måske det allervigtigste: at skabe et trygt miljø med nye venner. 

Made by Outsource dk