Idrætslinjen

På idrætslinien arbejder vi med faget ud fra et bredt idrætssyn. Eleven bliver ikke specialist inden for et særligt område, men vil blive introduceret til mange forskellige former for idræt og forskellige arbejdsmetoder indenfor faget.

 På idrætslinien tager vi udgangspunkt i de elever, som er på holdet og der vil være mulighed for medbestemmelse og indflydelse på undervisningen. Eleverne skal i nogle forløb selv være instruktører og skal være med til at planlægge aktiviteter for skolens øvrige elever.

 Eleverne skal være indstillet på, at det til tider kan være hårdt fysisk at være på idrætslinien, så de skal kunne lide at presse dig selv fysisk og have lyst til at forbedre kondition og styrke. Eleverne vil på idrætslinien flytte deres grænser for, hvad de kan klare fysisk og mentalt.

 På idrætslinien vil eleverne opleve kammeraterne i mange forskellige sammenhænge, som vil være med til at opbygge et helt specielt fællesskab, som er bygget op omkring tillid, tryghed og respekt for hinanden.

Made by Outsource dk